Af Flemming Vejby Kristensen, Dansk Solcelleforening

Danmark skal være CO 2 neutralt i 2050 og flere partier har sagt, at de ønsker, at vi allerede i 2030 skal være 60 % CO2 neutrale.

Det lyder dristigt, men faktisk kan solceller og vindmøller sagtens nå at levere varen, og uden at det ødelægger dansk økonomi, men vi har travlt, hvis ikke vi skal bygge alle solcellemarker og vindmølleparker i 2030.

Solcellemarker og landvind leverer i dag den billigste el, men specielt landvind har det svært med naboerne, og der er også set modstand mod store solcellemarker.

Lad os derfor ikke glemme, at der er masser af plads til solceller på vore tage. En rapport har tidligere vist, at der er plads til ca. 5.000 MW solceller på danske bygningstage. De kan producere en betragtelig mængde af fremtidens elforbrug.

Vi har kun en jord, og arealerne kan ikke bruges to gange, så lad os derfor også få så mange solceller som muligt på tagene. Der er masser af plads på tagene, som er velegnet til solceller. Det er snusfornuftig at producere elektriciteten ved siden af stikkontakten og dermed spare omkostninger og tab ved transport af energi over lange strækninger. Med de seneste års prisfald på solceller er økonomien i selv disse forholdsvis mindre anlæg rigtig god. Dertil skal lægges miljøgevinst og sparede forbrug af ressourcer og ikke mindst flere arbejdspladser inden for håndværk, design og arkitektur.

På verdensplan buldrer solceller frem som én af de mest lovende teknologier og det er på høje tid at vi får udnyttet både udviklingen og potentialet ved en tilpasning af lovgivningen i Danmark.

For at udviklingen kan tage fart, er der behov for at de mange bøvlede regler for tilslutning af solceller til erhvervsinstallationer, kommunale bygninger og udlejningsbyggeri fjernes. Det forventer vi, at en kommende regering vil tage hul på som det første.

Det der mangler, er muligheden for at professionaliserer markedet, så det bliver lettere for solcelleentreprenører at sikre en samlet pakke for installation og finansiering af solcelleanlæg. Det kræver ført og fremmest, at man åbner for en mere fleksibel ejer struktur. Det bør være muligt for f.eks. pensionskasser at kunne investere i solcelleanlæg på erhvervsbygninger og boligejendomme og så sælge energien til lejerne i ejendommen eller nabobygningerne. En anden model burde være muligheden for, at virksomhederne kan lease solceller og dermed sikre en enkel og smidig finansiering, når de ønsker at udnytte deres tagareal til dækning af en del af deres energiforbrug leveret miljømæssigt bæredygtigt fra deres eget tag.

Desuden har vi stadig en række uhensigtsmæssige regler om kommunale solcelleanlæg, som blokerer for kommunernes mulighed for at få et fornuftigt udbytte ud af at investere i solcelleanlæg.

Kommuner bør selvfølgelig have samme betingelser for at opsætte solcelleanlæg som gælder for staten og regionerne. Det vil sige et regelsæt, som sikrer, at kommuner kan installere solcelleanlæg til drift af den installation/bygning, som solcellerne er tilsluttet til.

På verdensplan buldrer solceller frem som én af de mest lovende teknologier og det er på høje tid at vi får udnyttet både udviklingen og potentialet ved en tilpasning af lovgivningen i Danmark.

Det er derfor glædeligt, at stort set alle Folketingets partier har fokus på at mindske CO2 udslippet, hvor solceller vil være den bedste investering for landets bygningsejere.

Debatindlægget er bragt på: www.energy-supply.dk