Høringssvar til Dansk Energis model for producentbetaling

Dansk Solcelleforening har afgivet høringssvar til Forsyningstilsynet fredag den 11. marts 2022.

Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Dansk Energis model for producentbetaling i eldistributionsnettet (journalnummer 22/00445).

Artikel 18 i elmarkedsforordningen
Dansk Energi refererer i deres anmeldelse til, at modellen er udarbejdet med udgangspunkt i elforordningens artikel 18.
Dansk Solcelleforening kan ikke identificere, at bestemmelserne i stk. 2 og stk. 8 er taget i betragtning.
”2. Tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og distributionssystem-operatører faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på både kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser, og samkøringslinjer.”

”8. Distributionstarifmetoder skal give distributionssystemoperatører incitamenter med henblik på den mest omkostningseffektive drift og udvikling af deres net, herunder gennem indkøb af ydelser. De regulerende myndigheder anerkender til dette formål relevante omkostninger som berettigede, medtager disse omkostninger i distributionstariffer og kan indføre præstationsmål for at give distributionssystemoperatører incitamenter til at forøge deres nets effektivitet, herunder gennem energieffektivitet, fleksibilitet og udvikling af intelligente net og intelligente målersystemer.”

Dansk Solcelleforening mener ikke at modellen giver incitamenter til at understøtte effektive investeringer.

Det tydeligste eksempel på det ses i kundekategorien Ahøj+, maske.
Som grundlag for beregning af standardtilslutningsbidraget for Ahøj+, maske i produktionsområder er antaget 45% af effekten vil løbe i distributionsnettet. Det betyder, at prisen for at etablere 60 kV maske net er 1/0,45*285.000 = 633.000 kr./MVA + prisen for at etablere 150 kV net (jf. Energinets priser) 252.000 + 122.428 kr./MVA. Totalt = 1.007.428 kr./MVA
Til sammenligning vil omkostningen til tilslutning af Ahøj+ være + 60.000+122.428 + 252.000 = 434.428 kr/MVA. Altså over dobbeltpris.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Dansk Energi i anmeldelsen nævner at producenter ikke har glæde af og betaler for reservekapacitet.
Denne foreslåede kundekategori Ahøj+, maske kan dermed ikke siges at være i overensstemmelse med bestemmerne i elmarkedsforordningens artikel 18, og bør derfor udgå af metoden.

Alle produktionsanlæg bør i udgangspunktet kun betale for omkostninger til radialdrevet net medmindre der er synergier ved at blande produktions- og forbrugsnet, eller at producenter på egen foranledning ønsker en højere forsyningssikkerhed, end hvad fremgår af standard nettilslutningsaftalen. En sløjfning af Ahøj+, maske kundekategorien vil dermed sikre, at der foretages mere effektive investeringer.
Modellen bør derfor tilpasses, så omkostninger for kundekategori Ahøj, Alav, baseres på et radialdrevet net, som minimum i Rød og Gul zone. Dette vil skabe incitament til, at elnettet kun udbygges med 60 kV ringstruktur og dobbelte 60/10 kV transformere, hvis det står mål med værdien i at opretholde en højere forsyningssikkerhed.

Metoden bør ligeledes opdateres for kundekategorierne Bhøj, Blav og C i rød og gul zone, så de fastsættes på lige fod med omkostningerne i grøn zone. Der forelægger ingen dokumentationen for, at små produktionsanlæg giver anledning til nogle væsentlige omkostninger til netudbygning.
I det omfang man ønsker geografisk differentiering, så bør tarifmetoden indeholde incitamenter til at udnytte eventuelle synergieffekter ved både forskellige produktionsformer samt mindre og større anlæg. Mindre produktionsanlæg vil næppe give anledning til de antagede netudbygningsbehov. Kundekategorierne Bhøj, Blav og C vil i overvejende grad blive etableret i sammenhæng med forbrug. Derudover bør betaling for nettab for Blav og C i 60 kV-nettet udgå, da disse kundegrupper næppe giver anledning til øget nettab. Kundekategorien Bhøj skal
dog fortsat betale for drift og vedligehold og nettab i 60 kV-nettet, da mange produktionsanlæg historisk set er tilsluttet på dette niveau som en konsekvens af tidligere tilslutningsregler, og dermed påvirker 60 kV-nettet.

Der forelægger ingen dokumentation for, at små produktionsanlæg belaster elnettet og giver anledning til nogle væsentlige omkostninger til netudbygning. Kundekategorierne Bhøj, Blav og C vil i overvejende grad blive etableret i sammenhæng med forbrug. Derfor ser Dansk Solcelleforening i særdeleshed Dansk Energis model for producentbetaling for uhensigtsmæssig og på ingen måde proportional, når det kommer til de små produktionsanlæg. Det er skridt i den helt forkerte retning og vil være en stopklods for udbygning af decentral egenproduktion stik imod de politiske intentioner og ønsker om at skabe engagement omkring den grønne omstilling.

Geografisk differentierede tilslutningsbidrag
Dansk Solcelleforening mener ikke geografisk differentierede tilslutningsbidrag kan løse så omfangsrige strukturelle flaskehalse, som elnettet står over for.
Dansk Energi skriver i deres anmeldelse, at de geografisk differentierede tilslutningsbidrag skal medvirke til, at anlæg placeres hensigtsmæssigt i elnettet i forhold til forbrug.
Dansk Solcelleforening mener at placeringen af produktionsanlæg skal vejes i forhold til flere principper, f.eks. adgang til arealer, som er til mindst mulig til gene for borgerne, VE-ressourcer, priser på arealer, og f.eks. samtænkning med nyt forbrug.
Det bør således være en samfundsøkonomisk analyse med langsigtet perspektiv, der ligger til grundlag for den fremtidige netudbygning. Geografisk differentierede tilslutningsbidrag bør således ikke indgå i metoden.

Geografisk differentierede tariffer
Dansk Energi foreslår en metode til geografisk differentierede tariffer, som tager udgangspunkt i lokale forhold, der løbende kan ændre sig ved etablering af nye produktions- og forbrugsanlæg.
Dansk Solcelleforening mener at grundlaget for eventuelle geografisk differentierede tariffer også bør tage udgangspunkt i en langsigtet udbygning af elnettet. Vi mener det eksisterende vidensgrundlag er utilstrækkeligt og at en eventuel beslutning om geografisk differentierede tariffer derfor er forhastet.
Generelt undrer Dansk Solcelleforening sig over, at berørte parter ikke på nogen måde har været inddraget i arbejdet med modellen for producentbetaling.
På baggrund af fremsendte kommentarer anmoder Dansk Solcelleforening om, at Forsyningstilsynet genovervejer Dansk Energis anmeldelse af model for producentbetaling til eldistributionsnettet.

Download høringssvar