Mere fleksibilitet og decentral energi er systemberedskab

Tirsdag aften i sidste uge nåede elprisen i Østdanmark op over syv kroner pr. kWh – og i nogle tilfælde næsten ti kroner. Det er niveauer, vi ikke har set siden energikrisen i 2022. Samtidig var gennemsnitsprisen i 2025 blot 65 øre pr. kWh. Udsvingene er med andre ord ekstreme.

Forklaringerne peger på overbelastning af elnettet, systemfejl og lav vindproduktion. Og mens jyder og fynboer i samme time betaler omkring to kroner pr. kWh, må sjællændere og bornholmere betale op mod 7-8 kroner mere.

Det understreger en grundlæggende sårbarhed i vores energisystem: Vi er afhængige af, at produktion, net og handel spiller perfekt sammen – og det gør de ikke altid.

Spørgsmålet er derfor: Skal vi fortsat acceptere, at vores energiregning afhænger af fejlbud, flaskehalse og vindhastigheder? Eller skal vi i højere grad producere og lagre strømmen dér, hvor vi bruger den?

Bygningen som energiproducent

Bygningspåmonterede solceller og bygningsintegrerede solceller – hvor solceller erstatter traditionelle byggematerialer i facader og tage – giver en oplagt mulighed for at gøre boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger til aktive energiproducenter.

Fordelene er åbenlyse:

Lokal produktion reducerer sårbarhed. Når strømmen produceres på taget eller i facaden, er man mindre afhængig af elpriserne på Nord Pool i den dyreste time.

Aflastning af elnettet. Lokal produktion tæt på forbruget mindsker behovet for at transportere strøm på tværs af landsdele – netop det, der kan være en del af forklaringen på de store prisforskelle øst og vest for Storebælt.

Bedre arealudnyttelse, fordi energiproduktion sker på allerede bebyggede arealer.

Men solceller alene løser ikke problemet med pristoppe kl. 17.45, hvor solen ofte er ved at gå ned.

Batterier i kombination med solceller

Solceller i kombination med batterier er det, der for alvor ændrer spillereglerne.

Et batteri gør det muligt at:

– Lagre billig strøm midt på dagen, når solen skinner, og prisen ofte er lav.

– Undgå de dyreste timer ved at bruge lagret strøm, når elprisen eksploderer.

– Bidrage til systemstabilitet gennem fleksibelt forbrug og eventuelt levering af systemydelser.

Samtidig oplever branchen, at tilslutning af store batterianlæg aktuelt er vanskeligt at få tilladelse til i forbindelse med store solcelleparker.

I en situation som den aktuelle kunne en bygning med solceller og batteri i praksis være næsten upåvirket af en timepris på syv eller ti kroner.

Det er ikke bare en privatøkonomisk fordel – det er også en systemfordel.

Jo flere, der kan flytte eller dække deres forbrug i spidsbelastningen, desto mindre pres på elnettet og desto færre ekstreme pristoppe.

Fra passiv forbruger til aktiv bidragsyder

I dag udgør selve strømprisen omkring 35 procent af den samlede elregning. Resten er tariffer, afgifter og transport.

Netop derfor giver det mening at tænke helhedsorienteret: Lokal produktion og lagring kan på sigt reducere behovet for massive og dyre netforstærkninger, hvor regningen skal betales af forbrugerne.

Når vi samtidig står over for massiv elektrificering af transport og opvarmning, er det afgørende, at vi ikke kun tænker i flere centrale anlæg og tykkere kabler – men også i intelligente, decentrale løsninger.

Bygninger er den oversete energiinfrastruktur i Danmark

Ekstreme prisudsving som tirsdagens er ikke blot en irritation for forbrugerne. De er et signal om, at energisystemet er under pres.

Derfor bør vi:

– Fjerne regulatoriske barrierer for bygningssolceller.

– Sikre fair vilkår for batterier bag måleren.

– Indtænke sol og lagring som standard i nybyggeri og større renoveringer.

– Skabe incitamenter til, at bygninger bidrager aktivt til fleksibilitet i elnettet.

Danmark har flere millioner bygninger. De fleste har tage og facader med stort uudnyttet energipotentiale.

Når elprisen kan syvdobles på en enkelt time i Østdanmark, er det ikke kun et markedsfænomen – det er en påmindelse om, at vi har brug for et mere robust, lokalt forankret og fleksibelt energisystem.

I EU er bygningssolceller udbredt. Faktisk har EU mere end 60 % af den totale solkapacitet installeret på bygninger, mens vi i Danmark har installeret omtrent 1,5 GW solkraft fra bygninger, svarende til 30 % af Danmarks samlede solkapacitet.

Bygningssolceller i kombination med batterier er en betydelig del af løsningen, der kan bidrage til energisystemets beredskab.

Debatindlæg af Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening bragt den 24. februar 2026 af Energy-Supply