Solceller på tage spiller en stadig større rolle i Europas energiforsyning. Og når udbredelsen vokser, skal sikkerheden naturligvis følge med.
SolarPower Europe har samlet den eksisterende europæiske viden om solceller og brandsikkerhed. Konklusionen er værd at hæfte sig ved: Brande forårsaget af solcelleanlæg er meget sjældne.
🔹 Tyske data viser, at 0,006 % af solcelleanlæggene forårsagede brand med større skader i perioden 1993-2013.
🔹 Hollandske data peger tilsvarende på en meget lav forekomst.
🔹 Når solcelleanlæg er årsag til brand, peger undersøgelser især på installationsfejl, elektriske lysbuer og lokal overophedning. Data fra Tyskland og
Storbritannien viser, at installationsfejl stod for henholdsvis 39 % og 48 % af de undersøgte årsager.
Det understreger en vigtig pointe: Brandsikkerhed handler i høj grad om kvalitet. Korrekt projektering, installation, komponentvalg og løbende vedligeholdelse er afgørende.
Dansk Solcelleforening arbejder for høj sikkerhed og kvalitet i branchen.
Samtidig er det vigtigt, at krav til bygningssolceller er proportionale, fagligt begrundede og baseret på dokumenteret risiko.
Vi skal have flere solceller på Danmarks tage – og vi skal gøre det sikkert.
Læs faktaark fra SolarPower Europe
