Generalforsamling Dansk Solcelleforening
Fredag den 29. marts 2019 kl. 10.00
SEKRETARIATET, Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV
Dagsorden ifølge vedtægter:
- Valg af dirigent Advokat Frederik Sauerberg (FSA) blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen iht. foreningens vedtægter var rettidigt varslet. FSA konstaterede herefter, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og at generalforsamlingen er beslutningsdygtig. Der var 13 fremmødte ud af 26 mulige stemmeberettigede.
- Valg af referent Branchekonsulent Carsten Essler Helmer (CEH) blev valgt som referent.
- Formandens beretning Formanden aflagde bestyrelsens beretning. Beretningen vil være vedhæftet referatet fra generalforsamlingen.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab Revideret regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2018 blev gennemgået. Regnskabet blev godkendt. Der er ingen bemærkninger
- Behandling af indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag.
- Forelæggelse af bestyrelsens budget og aktivitetsliste til vedtagelse Budget for 2019 blev fremlagt og vedtaget. Der er ingen bemærkninger
- Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen anbefaler, at kontingentet fastholdes på nuværende niveau. Dette blev vedtaget. Der er ingen bemærkninger
- Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant Hele bestyrelsen er på valg og siddende bestyrelsesmedlemmer kan vælges.
Følgende blev valgt ind i bestyrelsen og på et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig som følger:
Formand, Flemming Kristensen, Eniig Holding A/S
Næstformand og kasserer, Søren Rise, TEKNIQ Arbejdsgiverne Jan Vedde, European Energy A/S Alex Pedersen, Klima-Energi A/S Nicolai F. Andresen, Better Energy Solutions A/S Kasper Kåre Andersen, Jual Solar A/S Lars Brøndum Petersen, Ennogie ApS Kim Slavensky, Phønix Tag Energi A/S
- Suppleant: Niels Sveigaard, Sveigaard Herning A/S
- Suppleant: Yakov Safir, RACELL – Saphire Techologies ApS
- Observatør: Torben Christensen, Better Energy Solutions A/S
- Valg af revisor og revisorsuppleant Bestyrelsen anbefaler Deloitte. Deloitte blev valgt
- Eventuelt Ingen kommentarer
Flemming V. Kristensen, formand Dansk Solcelleforening Carsten Essler Helmer, sekretariatschef, Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 2019 Udviklingen i det seneste år I 2018 viser opgørelserne, at der er i Danmark blev tilsluttet ca. 90 MW solcellekapacitet og dermed er vi i Danmark meget tæt på at nå 1 GW samlet solcelleeffekt og kan med solceller bidrage med ca. 3 % af Danmarks elforbrug.
Der er dog stadig lang vej til 20 % af forbruget, som anbefalet af forskerne. Der er dog god grund til at følge forskernes anbefalinger, da udviklingen af solcelleteknologien gennem det seneste år er fortsat i retning af lavere priser og dermed større konkurrencedygtighed i forhold til andre teknologier. Dette har især været synlig i de teknologineutrale udbud, som Energistyrelsen gennemførte i efteråret 2018. Her var det fra myndighedernes side tanken, at sol og vind skulle konkurrere om at levere den billigste kWh over en given periode. Udbuddet var møntet på store landanlæg af både sol og vind. Resultatet var imødeset med stor spænding, da det var første gang, at denne type udbud blev gennemført i Danmark. Af det samlede udbud blev ca. halvdelen vundet af sol og den anden halvdel af vind med et lille tillæg til basisprisen på el på 2,24 øre/kWh i gennemsnit. Dette resultat understreger, at solceller er konkurrencedygtige og at solceller under danske forhold kan yde et væsentligt bidrag til elforsyningen og dermed også til den samlede grønne omstilling. Disse forventninger skal også ses i lyset af, at der på verdensplan forventes yderligere prisfald på solceller i de kommende år.
Ud over en gunstig udvikling i de landbaserede anlæg, er der også en positiv udvikling i etableringen af mellemstore anlæg, hvor mange virksomheder har fået øjnene op for, at der både kan være en god økonomi og et godt signal til omgivelserne i at etablere solceller i tilknytning til virksomheden. Det er typisk anlæg, som er dimensioneret til at dække den del af forbruget, som falder sammen med produktionsprofilen på et solcelleanlæg, hvorfor økonomien i anlægget skal matche den elpris inkl. transportbetalinger til nettet, som virksomheden ellers betaler for energi. 2 Her kan vi også forvente en positiv udvikling i de kommende år – og forventelig uden politiske benspænd da afgiftsprovenutabet hos Skat fra den type kunder i dag er begrænset og vil blive yderligere reduceret i de kommende år, grundet udfasning af PSO og reduktion af virksomhedernes elafgifter.
De administrative forhold
På det administrative plan har den tunge myndighedsbehandling været en alvorlig hæmsko for branchen. Fra solcelleforeningens side har der været lagt pres på såvel politikere som myndigheder om at få gennemført en meget tiltrængt forenkling af processerne. Dette har resulteret i, at Energistyrelsen i det sene efterår har lanceret en ny proces for anmeldelse og tilslutning af solcelleanlæg, samt en mere realistisk tilgang til problemstillingerne ved den efterfølgende service og vedligeholdelse af anlæggene. Det er tiltrængte ændringer, som på betydelige områder imødekommer solcelleforeningens ønsker. Der resterer dog fortsat mangler på dette område. Eksempelvis burde kravene til selskabsdannelse hos kommunerne afskaffes og ligeledes bør der åbnes op for nye ejerformer af solcelleanlæg, hvor f.eks. pensionskasser og leasingselskaber kan indgå i finansieringen af projekterne. Det er dog ændringer, som kræver tilpasning af lovgivningen, men med den styrkede fokus på en grøn omstilling burde viljen til disse justeringer være til stede.
Den internationale udvikling
Solceller har som nævnt vist sig at være konkurrencedygtige i forhold til andre former for VE. Samtidig er solceller en pålidelig teknologi, som har vokset sig ud af behovet for offentlig støtte. Det giver tiltro til, at de ansvarlige politikere vil sikre, at branchen fremover vil opleve mere stabile rammevilkår og dermed får ro til at udvikle et marked på almindelige kommercielle vilkår til gavn for den grønne omstilling. I verden omkring os går det rigtig hurtigt, hvor vi de sidste 2 år har set en årlig tilvækst på ca. 100 GW på verdensplan.
Samarbejdet med solcelleejerne
Gennem det seneste år har vi løbende haft kontakt med solcelleejerne vedr. forringelser af nettomålingsordningen. Det er et klokkerent løftebrud, som har ramt solcelleejerne på denne ordning. Som almen forening har solcelleejerne opnået fri proces til at forfølge sagen og har derfor anlagt sag mod ministeren. Det er selvfølgelig en sag, som vi følger tæt, da vi generelt har stor interesse i, at vore kunder ikke oplever utryghed med deres investeringer i solenergi i form af lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Samarbejde med vindmøllebranchen
Gennem det sidste år har vindmølleejerne udvist interesse for solcelleforeningen, hvor vi ved et møde har drøftet hvilke sammenfald af interesser vi har. Her har det især været tilslutningsbetingelserne til el nettet, for de meget store landbaserede anlæg, som har været af fælles interesse. Ligeledes fastlæggelse af evt. erstatningsforhold til naboer har haft fælles interesse. I øjeblikket kan vi se i medierne, at der pågår en fusion mellem Vindmølleindustrien og Vindmølleejerne, så det bliver en kæmpeorganisation, vi eventuelt skal tale videre med. Det skal dog ikke forhindre os i at samarbejde på områder af fælles interesse.
Den politiske situation
Vi står lige foran et valg til Folketinget, hvor det for første gang ser ud til, at klima bliver et af hovedtemaerne. Alle partierne er opmærksomme på borgernes bekymringer, og at der ligger stemmer i at engagere sig i dette spørgsmål. Her er det vigtigt, at vi fra solcellebranchen i såvel medierne, som i vores dialog med politikere og beslutningstagere trækker solceller ind som en af de teknologier, der kan bidrage til at løse udfordringerne på klimaområdet. Vi har gennem det seneste år bearbejdet politikere og embedsmænd med vore synspunkter og fremhævet solcellernes fordele og potentiale. Vi kan da også konstatere, at politikere og journalister i dag er opmærksomme på solcellerne og at solceller i dag uhjulpet bliver nævnt i debatten. Der er dog stærk trængsel om at få opmærksomheden i medierne, så her har vi alle en betydelig opgave i vore private og professionelle netværk.
Det er dog meget positivt, at ministeren nu udtaler, at der er behov for en ændret afgiftsstruktur, hvor de nuværende afgifter er udviklet i en tid hvor elektricitet og varme blev produceret primært på kul og olie. I dag er elektricitet én af de grønneste energiformer, så derfor er det særdeles vigtigt, at de høje afgifter på el ikke stikker en kæp i hjulet på den grønne omstilling.
Hvorvidt denne holdning også gælder efter et valg bliver selvfølgelig spændende at se. Men det er nu, at vi skal bide især vore lokale politikere i haserne og få dem til at indse, at vi har nogle rigtig gode løsninger, som styrker erhvervslivet, har en positiv indvirkning på miljøet, har en god økonomi og skaber vækst og arbejdspladser.
Der ligger selvfølgelig fortsat mange udfordringer foran vores branche, og der skal fortsat være fokus på vore rammebetingelser. Men generelt er vi inde i en positiv udvikling, der ikke er baseret på tilskud og særregler, men på efterspørgslen fra markedet, så derfor ser vi optimistisk på fremtiden og forventer en stabil udvikling af vores branche i det kommende år.
Præsentationer: