Rammebetingelser

Dansk Solcelleforenings ønsker til forbedring af rammebetingelser.

Resumé

Dansk Solcelle Forening ønsker, at det skal være attraktivt for den private forbruger at etablere mindre private solcelleanlæg, for foreninger at etablere større fællesanlæg, samt for virksomheder at etablere kommercielle solcelleanlæg.

For at udnytte det store potentiale for produktion af solcellestrøm i Danmark har Dansk Solcelleforening en række forslag til forbedring af rammebetingelserne for solceller.

De vigtigste forslag er:

• At hæve loftet for anlægsstørrelse under nettomålerordningen.
• At fjerne begrænsningen for hvilke segmenter der må benytte nettomåler ordningen. Så længe produktionen af energi sker til dækning af eget energiforbrug skal det være muligt at benytte nettomålerordningen.
• At indføre mulighed for etablering af fællesejede anlæg under nettomålerordningen, til dækning af eget energiforbrug, defineret ud fra et nærhedsprincip. Dvs. justering af kravet om at brugeren af et solcelleanlæg skal eje dette og at dette skal ligge på forbrugsstedet.
• At muliggøre etablering af store effektive MW anlæg f.eks. ved etablering af en Feed-In Tarif for store net-tilsluttede solkraftværker.

Forslag til forbedring af nettomålerordningen for solceller

1A. Hæv effekt grænsen i nettomålerordningen for private

Problemstilling: Ved etablering af private solcelleanlæg efter nettomålerordningen er det i dag kun tilladt at installere en effekt på 6 kW. Elforbruget for visse forbrugere (f.eks. ejere af varmepumpeanlæg) kan imidlertid godt være større end hvad der kan dækkes med et 6 kW solcelleanlæg, og for disse forbrugere er det et ønske at etablere anlæg på over 6 kW, der kan producere det fulde forbrug på årsbasis. Derudover er den økonomiske belastning fra de faste installationsomkostninger relativt mindre ved store anlæg, hvilket gør de større anlæg relativt mere kosteffektive end de helt små.

Løsningsforslag: Ved at hæve effektbegrænsningen på 6 kW til f.eks. 12 kW for tilslutning af private solcelleanlæg efter nettomålerordningen vil denne problemstilling blive løst. Det skal være muligt at producere energi op til eget årligt energiforbrug.

Reference: Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010. Nettoafregningsbekendtgørelsen. §5 stk. 2. pkt. 1.

1B. Hæv ”6 KW pr. 100 M2” effektgrænsen i nettomålerordningen for institutioner

Problemstilling: Ved etablering af solcelleanlæg i ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse efter nettomålerordningen, er det i dag kun tilladt at installere en effekt på 6 kW for hver 100 m2 bebygget areal. Da denne begrænsning udelukker de største og mest kosteffektive anlæg, giver denne regel anledning til en dårligere økonomi for brugeren.

Løsningsforslag: Ved at hæve effektgrænsen på 6 kW pr. 100 m2 bebygget areal vil det være muligt at etablere større og dermed mere kosteffektive anlæg på f.eks. skolebyggeri i et plan.

Reference: Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010. Nettoafregningsbekendtgørelsen. §5 stk. 2. pkt. 1.

2. Fjern grænserne for hvem der kan bruge nettomålerordningen

Problemstilling: Nettomålerordningen kan i dag benyttes i tilknytning til boliger samt ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Denne begrænsning udelukker en lang række velegnede installationsmuligheder f.eks. tage på industri-, lager- og landbrugsbygninger.

Også stramme og uklare fortolkninger af hvad der er erhvervsmæssig benyttelse forhindrer udbredelsen af solceller imod hensigten. F.eks. falder campingpladser, kommunale rensningsanlæg, administrationsbygninger for socialt boligbyggeri uden for nettomålerordningen efter den nugældende fortolkning, hvorimod rådhuse, og idrætshaller falder inden for.

Løsningsforslag: Ved at fjerne grænserne for hvor nettomålerordningen kan anvendes, vil mange flere velegnede installationsmuligheder kunne adresseres. Installationen på denne type af tage vil typisk kunne foretages langt hurtigere og simpelt end på traditionelle boliger, og anlægs- og samfundsøkonomien i disse anlæg vil således være betragteligt forbedret samtidig med at uklare gråzoneregler fjernes.

Reference: Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010. Nettoafregningsbekendtgørelsen. §5 stk. 2. pkt. 1.

3. Fællesejede anlæg under nettomålerodningen

Problemstilling: Solcelleanlæg der etableres efter nettomålerordningen skal i dag være 100 % ejet af forbrugeren samt placeret på forbrugsstedet og muliggør derfor ikke at f.eks. naboer går sammen om etableringen af et fællesejet anlæg.

Løsningsforslag: Ved at modificere kravet om at solcelleanlægget skal være 100 % ejet af forbrugeren samt placeret på forbrugsstedet, vil det muliggøre etablering af fællesejede anlæg. Forbrugeren der ikke selv har et egnet tag kan f.eks. gå sammen med naboer ud fra et nærhedsprincip (f.eks. kommune/region) og etablere et større mere effektivt fællesejet anlæg der kan producere energi til dækning af ens egetforbrug.

Reference: Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010. Nettoafregningsbekendtgørelsen. §3 stk. 3. pkt. 2. samt kap. 4.2.

4. Indfør en Feed-In-Tarif til store solkraftanlæg efter samme model som i Tyskland

Problemstilling: Større net-tilsluttede solcelleanlæg kan potentielt levere en betydelig andel af energien i det danske el-net, men de aktuelle rammebetingelser for denne type kraftværker giver ikke mulighed for at afprøve denne type anlæg under danske forhold.

Den nugældende danske støtteordning for solcelleanlæg – nettomålerordningen – kan alene anvendes for mindre anlæg, til produktion af eget energiforbrug. Produktion af solcellestrøm via nettomålerordningen kan betragtes på linje med energibesparelser og afspejler således ikke den tankegang, at elektricitet fra solceller kan fødes direkte ind på el-nettet og således er en blandt flere forsyningskilder der udbyder en vare i et åbent el-marked.

Idet markedsprisen for el stadigvæk ligger noget under – men ikke meget langt fra – omkostningerne ved at producere solcellestrøm, vil der i en periode være behov for at subsidiere denne type strømproduktion f.eks. gennem en aftalt mindstepris igennem en periode.

Dansk Solcelleforenings ønsker til forbedring af rammebetingelser for udbredelsen af solceller i Danmark Side 4 af 4.

Løsningsforslag: Der etableres en PSO finansieret Feed-In-Tarif for energi fra alle net-tilsluttede solcelleanlæg med en garanteret afregning pr. produceret kWh der ligger fast over en længere periode (f.eks. 20 år). Støtteordningen kan etableres efter samme principper som den nuværende tyske ordning, der sikre at støtteniveauet nedtrappes over en årrække fra det nuværende støtteniveau efter faste og gennemskuelige fastlagte principper.