Solceller – en vinderteknologi i den grønne omstilling!

Af Flemming Vejby Kristensen, Dansk Solcelleforening

Solceller – en vinderteknologi i den grønne omstilling!

Solceller har gennem de seneste 10 år gennemgået en voldsom udvikling i retning af større konkurrencedygtighed og forbedret effektivitet.

Denne udvikling har bevirket, at solceller sammen med vindkraft i dag står for den største tilvækst af ny elkapacitet på verdensplan.

Udviklingen på solcelleområdet fordeler sig med den største andel af store landbaserede anlæg typisk placeret i tyndt befolkede områder. Ligeledes bliver store anlæg etableret i tilknytning til virksomheder til dækning af en del af egetforbruget. Endvidere etableres mange anlæg i forbindelse med boliger, og endelig er der anlæg uden forbindelse til det offentlige net.

I nedenstående figur ses på globalt plan en jævn stigning i den årlige tilvækst af ny solcellekapacitet frem til 2017 og 2018, hvor den har ligget på ca. 100 GW/år. Det forventes dog at udviklingen fra 2019 og frem til 2024, vil byde på en ny stigning i tilvæksten af ny solcellekapacitet.

Af fordelingen mellem de forskellige anlægstyper fremgår, at store centrale anlæg har haft størst tilvækst grundet meget konkurrencedygtige elpriser fra anlæggene.

Prisudviklingen har været medvirkende til, at der også de seneste år er sket en positiv udvikling i antallet af små og mellemstore anlæg.

I Danmark har solceller i dag nået en effektivitet og pris, som gør dem konkurrencedygtige med andre VE teknologier. Ved Energistyrelsens seneste teknologineutrale udbud, hvor sol og landvind konkurrerede om laveste tillægspris på den udbudte kapacitet, blev resultatet, at ca. halvdelen gik til sol og den anden halvdel til vind.

Prognoserne for prisudviklingen går i retning af fortsat lavere priser, så solceller vil givetvis få en betydelig plads i omstillingen af vort samfund til bæredygtige og miljøvenlige energikilder.

Såfremt udviklingen af de landbaserede anlæg skal fortsætte, kræver det, at kommunerne allerede nu udarbejder planer for områder, der kan anvendes til solcelleparker. Ligeledes er det vigtigt, at netselskaberne forbereder sig på en udvikling, som går i retning af mere decentral produktion, således at man undgår situationer, hvor ”flaskehalse” i nettet lægger begrænsninger på transport af den grønne energi.

En del store virksomheder har i dag indgået PPA (Power Purchase Agreement) aftale med energiselskaber om etablering af solcelleparker med en given kapacitet, som modsvarer deres behov for elektricitet i aftalt periode.

Andre virksomheder etablerer solcelleanlæg i direkte tilknytning til deres produktion, således at solcellerne dækker en del af deres behov i dagtimerne, men anlæggene er dimensioneret således, at der ikke leveres elektricitet ud på nettet.

Der er behov for at få ændret i de nuværende regler for denne type anlæg, således at virksomhederne får mulighed for en alternativ finansiering. Det kunne f.eks. være i form af leasing, således at det vil være muligt at aftage energi fra solceller fra fabrikkens tag uden nødvendigvis, at virksomheden selv skal investere i solcelleanlægget.

Mange kommuner ønsker også at have mulighed for at etablere solcelleanlæg til dækning af en del af forbruget på f.eks. et plejehjem eller en svømmehal. Her bliver de mødt af krav om at udskille anlægget i et selvstændigt selskab, som sikrer adskillelse af økonomien i solcelleanlægget fra den øvrige drift af institutionen. Det medfører en række ekstra omkostninger, som i mange tilfælde bevirker, at planerne for en mere bæredygtig drift af de pågældende institutioner opgives og kommunen dermed forhindres i at anvende solceller i deres planer for et reduceret CO2 aftryk.

Udviklingen af bygningsintegrerede solceller, hvor taget eller facaden består af solceller vil givetvis spille en betydelig rolle i fremtidens bæredygtige byggeri, da solceller allerede i dag kan designes, så de fremtræder som en naturlig bygningsdel, der ikke skiller sig ud fra de øvrige materialer i byggeriet. Her er danske virksomheder langt fremme med spændende produkter, der i design og funktionalitet ligger i top.

Såfremt solceller i bygninger skal have optimale vilkår kræver det dog mere fleksible lovgivningsmæssige rammer, som tager hensyn til afregning og netadgang.

Hele den grønne omstilling til mere vedvarende energi stiller krav til fleksibilitet til understøttelse af vores samlede forsyning. Her spiller produktionsprofilerne fra solceller og vindkraft i forvejen fint sammen, men lagring af energi vil blive et vigtigt område i takt med afviklingen af de nuværende kraftværker. Allerede nu er batterier i form af små enheder tilgængelige på markedet, og i fremtiden vil en kombination, hvor elbiler indgår i det samlede system måske være en del af løsningen. Der arbejdes selvfølgelig også på rigtig mange andre løsninger, som i højere grad indgår i storskala løsninger f.eks. med lagring af gas m.v.

Overordnet set vil solceller kunne bidrage betydeligt til den grønne omstilling og da udviklingen går meget hurtigt i verden omkring os, er det nødvendigt, at vi i Danmark får sikret stabile rammebetingelser, således at det store potentiale for nye arbejdspladser og eksport udnyttes.