Kronik bragt i Avisen Danmark tirsdag den 25. oktober 2022 af Flemming Vejby Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening. Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne. Laura Klitgaard, formand Ingeniørforeningen IDA.
Ambitiøse målsætninger på klimaområdet, rekordhøje energipriser og stor usikkerhed om forsyningssikkerheden understreger behovet for, at vi får sat turbo på udbygningen af den vedvarende energi.
Her kan solceller på bygninger landet over spille en stor rolle og bidrage betydeligt til det nye politiske mål om 20 GW solcellestrøm i 2030, særligt hvis uhensigts-mæssige regler og bureaukratiske benspænd på området bliver fjernet.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtog før sommerferien en klimaaftale om grøn strøm og varme, hvor det blev aftalt, at der skal ske en markant udbygning med både sol og vind. Det er meget positivt. Men hvor man er langt i planlæg-ningen af vindmølleudbygningen, ser det anderledes usikkert ud i forhold til solceller, som desværre bliver mødt af mange barrierer, der forhaler udbygningen unødigt.
Vi ser en række væsentlige barrierer, når det kommer til solceller på vores bygninger. Det er uheldigt, da netop den slags solceller ellers kunne opsættes hurtigt som supplement til anlæg på landbrugsjord.
Sol på tage og bygninger har nemlig mange fordele. Det giver samfundsøkonomisk mening at producere strømmen, hvor den skal bruges. Elnettet bliver aflastet og reducerer de betydelige omkostninger til nettab i forbindelse med transport af strømmen. Samtidig har rigtig mange virksomheder, kommuner og borgere et ønske om at investere i solceller, da de ser det som deres eget bidrag til den grønne omstilling og en vaccination mod høje elpriser.
Desværre spænder særligt uhensigtsmæssige regler og bøvlet bureaukrati ben for at høste potentialet fra solenergien på de mange tagflader i Danmark.
Det gælder blandt andet kommunerne, som skal udskille deres solceller i et eget selskab, der så skal sælge strømmen tilbage til kommunen. Undervejs er strømmen blevet pålagt afgifter og tariffer til staten og til netselskaberne, hvilket gør det dyrere, end det kommunen solgte til – altså en underskudsforretning. Det lyder utroligt, men det er sandt, og det er i den grad med til at mindske incitamentet til, at vi får gjort tagene på sportshaller, skoler og plejecentre til en aktiv del af energisystemet.
Det gælder også netselskaberne, der spiller en vigtig rolle ved etableringen af nye anlæg. Desværre er sagsbehandlingen nogle steder i landet langsommelig og stiller omfattende krav til dokumentation, hvilket forhaler processen. Solcelleanlæg står klar, men kan ikke levere til nettet, fordi de mangler at blive koblet på. Lad derfor netselskaberne lære af hinanden og indfør en sagsbehandlingsgaranti, så vi kan få den grønne strøm ud til de danske hjem, virksomheder og offentlige bygninger.
Et andet centralt benspænd er tinglysningsloven, som i dag er en barriere for opsætning og drift af solcelleanlæg på en lejet grund. Hvis taganlæggene i stedet blev betragtet som løsøre, kunne solcellerne finansieres via særskilt pant, hvilket ville gøre finansieringen nemmere.
De næste 10 år vil vores elforbrug stige markant på grund af den generelle elektrificering af samfundet med blandt andet flere varmepumper og elbiler. I nogle fremskrivninger er der tale om tæt på en fordobling i forhold til 2021. Der er derfor behov for at satse massivt på udbygningen af vedvarende energi, og det gælder også solceller på tage og bygninger.
I den forbindelse ser vi frem til, at Danmark skal have sin første solcellestrategi. Det er vigtigt, at strategien formulerer konkrete målsætninger for udbygningen af solceller og sætter fokus på barriererne. Her er det oplagt at oprette et videnscenter, der kan rådgive om de bedste solcelleinvesteringer.
Vi har behov for politisk handling, så solcellestrategien rammer plet, og vi for alvor kan få sat fart på udrulningen af solceller.