Solenergibranchen vil frem i lyset: – 2024 skal være vores år

Interview med formand Flemming Kristensen bragt i Magasinet Energy Supply d. 6. februar 2024.

Masser af potentiale men også mange benspænd for solcellebranchen, der med spænding venter på regeringens nye strategi på området.

– 2024 skal være solenergiens år.

Så kort og kontant lyder det fra formand for Dansk Solcelleforening Flemming Kristensen.

Han taler på vegne af en branche, som vil frem i lyset, og som ikke mindst ønsker være langt højere oppe på politikernes dagsorden, når det handler om den grønne omstilling.

For ifølge Flemming Kristensen er der masser af muligheder i solenergi, men der er også mange benspænd, som gør det svært at forløse potentialet fuldt ud.

-Vi har en velafprøvet teknologi, som kan levere den billigste kilowatt-time. Teknologien er i dag så fleksibel, at man kan bruge den på kæmpe storskala-anlæg, men du kan også bruge den samme teknologi på meget små anlæg. Det er nemt at integrere solenergi fra flere forskellige steder i vores samfund. Og det skal vi i langt højere grad have fokus på, siger Flemming Kristensen.

Mere end en sidebemærkning
Han er bevidst om, at politikerne de senere år har talt rigtig meget og længe om energiøer. havvindmølleparker og PtX, og at solcellerne ikke har haft den samme opmærksomhed fra beslutningstagernes side.

-Men solenergi skal ikke blot være en sidebemærkning, som ministeren og andre politikere en gang imellem får sagt lidt om, når det handler om vores energifremtid. Der skal vi som branche i langt højere grad sige, at vi har et potentiale her, som også skal indgå i opfyldelsen af de meget ambitiøse klimamål, vi har sat os, siger Flemming Kristensen og tilføjer:

-Det er helt sikkert, at energiøer og PtX er noget, der kommer. Men det er noget, der ligger adskillige år ude i fremtiden. Vi står til gengæld med en teknologi, der kan bruges lige her og nu. Derfor bør politikerne have fokus på, hvad vi kan gøre med solcelleteknologien og se på mulighederne for at udnytte den.

Tungt bureaukrati
Men som verden ser ud i dag, er der ifølge Flemming Kristensen alt for mange forhindringer, når det handler om udnyttelse af energien fra solcellerne.

Han taler om rigid lovgivning og et tungt bureaukrati, som gør det svært og urentabelt at etablere eksempelvis mellemstore solcelleanlæg.

Blandt andet kan virksomheder ikke udveksle strøm med hinanden, uden at der pålægges fuld tarif, og det hiver ifølge Flemming Kristensen fuldstændig økonomien ud af sådanne projekter.

-Det er noget, vi arbejder rigtig meget på at få lempet. Man har fra EU’s side gjort det muligt at lave VE-fællesskaber, og det har Danmark også tilsluttet sig, men det er ikke rigtig blevet til noget herhjemme. For hver gang, du skal sende en kilowatt-time fra din virksomhed og over til nabovirksomheden, som ikke har et solcelleanlæg, bliver det pålagt alle omkostninger.

Stærkt net i industriområder
Han giver et eksempel syd for Randers, hvor der er et industrifællesskab, hvor nogle af virksomhederne ligger rigtig godt for at etablere solceller på deres flade tage.

Men sådan et projekt bliver ikke til noget, fordi de få hundrede meter mellem virksomhederne betyder, at lige så snart de skal ud og bruge det offentlige net, bliver der lagt tariffer på, som gør strømmen alt for dyr.

-Det er ærgerligt, for der burde man i den grønne omstillings navn tænke mere rationelt. Hvad kunne vi gøre for at forbedre vilkårene for fællesskaber og samarbejder? Fordelen ved den type anlæg er, at elnettet er rigtig stærkt ude i de områder, for disse virksomheder bruger masser af strøm i forvejen. At de så kan se en fordel i at producere en del af deres strøm og bruge den, og selvfølgelig til gavn for deres investering men også for den grønne omstilling. Og der har man svært ved at få lavet nogle regelsæt, der gør, at man ikke belastes af omkostninger til hele elnettet – som om man hentede strømmen oppe i Norge, siger Flemming Kristensen.

En løsning kunne ifølge Flemming Kristensen være, at tarifferne afspejlede den reelle omkostning, der er et stykke kabel mellem to virksomheder.

-Det kan da ikke passe, at man ikke kan lave en model, der afspejler de omkostninger, der måtte være til det. Virksomhederne må ikke etablere interne forsyningsnet mellem hinanden, for det er overladt til forsyningsselskaberne, der har monopol på det område. Og det er sådan set ærgerligt, for det kan skabe stor værdi at tænke i undtagelser i særlige situationer, siger Flemming Kristensen.

Selvstændige kommunale selskaber
Han mener, at en lignende model kunne man tage med ind i den offentlige sektor, hvor man i dag ikke har lov til at etablere et solcelleanlæg på en stor svømmehal eller et plejehjem og så levere overskydende strøm over til naboskolen eller andre institutioner.

-Når det drejer sig om kommuner, er det yderligere restriktivt. For ved kommunale solceller er der nemlig krav om, at de etablerer et selvstændigt selskab, når de installerer solcelleanlæg, og det er igen med til at suge økonomien ud af det. For så skal svømmehallen først sælge strømmen ud til nettet og så købe den tilbage igen pålagt alle afgifter og tariffer, og det giver jo ingen mening. Jeg er godt klar over, at politikerne tænker på, at det offentlige ikke må gå ind og konkurrere med det private erhvervsliv, men jeg tænker bare, at der må være nogle bagatelgrænser omkring det her. Og netselskaberne klarer sig nok i forvejen, for de er jo ejet af dig og mig, siger Flemming Kristensen.

Burde kunne trække egen strøm fra
Han forklarer videre, at den samme problematik også findes i forbindelse med de mindre solcelleanlæg, hvor eksempelvis en boligforening ønsker at have et anlæg, hvor man så burde kunne trække den strøm, som bliver produceret på anlægget, fra beboernes regning.

-Det kan man ikke, som det er nu. Men det burde kunne lade sig gøre helt enkelt. For alt, hvad vi har af elforbrug, bliver indrapporteret til Energinet, hvor du helt ned på timebasis kan se dit eget forbrug. Og der vil det være muligt at lave en simpel formel for at trække den strøm fra, som man som boligforening producerer, siger Flemming Kristensen.

Kompensation til naboer
Heller ikke ude i det åbne land er betingelserne for solceller helt optimale, selv om Flemming Kristensen forklarer, at udbygningen sådan set går ganske fint fremad på trods af nogle lange sagsbehandlingstider.

-Der er lavet et tiltag før jul, som skal gøre processen hurtigere til at etablere anlæg, og der kommer også en større kompensation til de her anlæg. Det har vi selvfølgelig nogle forventninger til vil hjælpe. Så er der nogle forhold omkring lavbundsjorde, som i forvejen skal tages ud af landbrugets produktion. Nogle af disse områder har langt til naboer, så der vil de rent miljømæssigt være egnede til solceller, så der er absolut potentiale rundt omkring i landet, lyder det fra Flemming Kristensen.

Støtte til fortsat teknologisk udvikling
Kort før jul præsenterede regeringen en støtteordning på en milliard kroner i 2024 til den grønne industri.

Solcellebranchen var ikke direkte nævnt, og Flemming Kristensen forklarer, at branchen som helhed heller ikke nødvendigvis er tilhænger af statsstøtte, da den kan forsvinde lige så hurtigt, som den kommer, hvilket kan være ødelæggende, hvis virksomhederne er blevet afhængige af støtten.

Men statsstøtten er ifølge Flemming Kristensen nødvendig for at holde teknologiudviklingen oppe i fart.

-Vi skal sørge for at støtte de gode hjerner på universiteterne og i virksomhederne, så vi får investeret i at udvikle og forfine teknologi – for eksempel indenfor lagring af energi, hvor Danmark har en mulighed for at komme ind og få betydning. Det bliver et kæmpe issue med lagring og styring af den flukturerende energi, der i fremtiden kommer fra sol og vind, siger Flemming Kristensen.

Klar til solcellestrategi
Her i 2024 ser han frem til, at regeringen i første kvartal fremlægger en solcellestrategi, for den har branchen ventet på i flere år.

Og Dansk Solcelleforening har en klar forventning om, at man kommer til at bidrage med tanker og ideer til strategien. Der er således allerede indbudt til en workshop, hvor branchen kan blive hørt.

-Vi er altid klar, hvis nogen vil tale med os. Og vi vil rigtig gerne inddrages og komme med input, siger Flemming Kristensen.

Læs interviewet på Energy Supply