Ny lov skulle sikre flere solceller på tage, men ambitionsniveauet er for lavt, lyder kritikken

Solceller på bygninger taber tempo, så nu håber organisationer, at en ny EU-lov vil føre til mere solenergi. Men et nyligt udkast til implementering fra regeringen skuffer. Interview med blandt andre Dansk Solcelleforening, bragt af Klimamonitor den 3. marts 2026.

Der blev installeret væsentligt færre solceller på bygninger i 2025 sammenlignet med året inden. Tal fra Dansk Solcelleforening viser, at tempoet for at installere solceller på bygninger faldt med mere end 25 procent.

Derfor håber foreningen, at dansk implementering af EU’s bygningsdirektiv (energy performance of buildings directive), der blandt andet stiller friske krav til opsætningen af solceller, kan sætte tempoet for solceller på bygninger betydeligt op.

Men allerede nu frygter Dansk Solcelleforening, at regeringen mangler ambitioner, når det gælder solceller på tage og bygninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har for nylig afholdt en høringsrunde, hvor organisationer og virksomheder kunne komme med input til gennemførelsen af bygningsdirektivet, der blev revideret i 2024.

Som en del af EU-lovgivningen skal medlemslande udfærdige ’bygningsrenoveringsplaner’. Disse planer fastsætter rammerne for at nedbringe klimaaftrykket fra bygninger – inklusiv installering af solceller.

I udkastet til bygningsrenoveringsplanen lufter ministeriet en række målsætninger for installering af solceller på beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger.

»De her målsætninger for solceller på tagene og bygningerne er i vores optik lidt lavt sat,« vurderer Birgitte Eskildsen, sekretariatsleder for Dansk Solcelleforening over for Klimamonitor.

Konkret foreslår ministeriet at sætte mål for andelen af beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger, der skal have installeret solceller:

For beboelsesbygninger gælder det 17 procent i 2030, 31 procent i 2040 og 45 procent i 2050. Og for ikke-beboelsesbygninger ligger andelen på 12 procent i 2030, 22 procent i 2040 og 32 procent i 2050.

Organisation: Regeringens ambitioner er for lave

Imidlertid burde regeringen hæve ambitionsniveauet, mener interesseorganisationen. Dansk Solcelleforening fremhæver, at målsætningen følger klimafremskrivningen, men at potentialet for solceller på bygninger er langt større.

»Potentialet er langt større, end fremskrivningerne viser. Alene på store tagarealer over 500 m² kan der installeres mere end 10 GW solkraft. Det skal ses i forhold til, at Danmark ved årsskiftet rundede 5 GW kapacitet solkraft totalt set, « argumenterer Birgitte Eskildsen og uddyber:

»Flere af vores medlemmer melder ind, at de kan installere solceller på større bygninger lige så prismæssigt konkurrencedygtigt som de store markanlæg.«

Solcelleforeningen er ikke den eneste, der håber, at regeringen vil forsøge at øge tempoet for udbygningen af solceller.

Hos Ejendom Danmark, der repræsenterer ejendomsejerne og -administratorer, har man længe savnet, at regeringen gjorde det mere attraktivt at etablere solceller på bygninger.

»Udfordringen i Danmark har løbende været, at der ikke har været den store appetit på i virkeligheden at gøre hver enkelt ejendom til sin egen energiproducent,« konstaterer politisk direktør Jan Ellebye.

Selvom han byder målsætningerne i bygningsrenoveringsplanen velkommen, er det langt fra nok.

»Det er godt, at vi med små skridt kommer i den rigtige retning, « siger Jan Ellebye med henvisning til målsætningen for andelen af bygninger med solceller.

»Men jeg synes stadig, at vi mangler at tage livtag med nogle af udfordringerne.«

Ejendom Danmark peger blandt andet på kravet om, at man som ejendomsejer skal oprette et energiselskab, hvis man ønsker at dele strøm fra solceller med nabobygningen.

EU-lov kræver flere solceller på nye og gamle bygninger

Foruden regeringens egne målsætninger i bygningsrenoveringsplanen fastslår direktivet, at EU-lande skal sikre, at alle nye bygninger udformes, så der nemt og omkostningseffektivt kan installeres solceller.

Ifølge loven skal medlemslande dertil – hvis det er ’teknisk egnet og økonomisk samt funktionelt muligt’ – sørge for at installere solceller på en lang række bygninger:

Eksempelvis alle nye offentlige og ikke-beboelsesbygninger med et gulvareal over 250 m² fra 2026, alle eksisterende offentlige bygninger med et areal over 250 m² fra 2030, og fra 2029 skal alle nye beboelsesbygninger have solceller.

Både Dansk Solcelleforening og Ejendom Danmark fremhæver behovet for en klar definition af, hvordan ’teknisk egnet og økonomisk samt funktionelt muligt’ skal tolkes, da det vil have stor betydning for, hvornår kravet om opsætning af solceller skal overholdes.

Klima- og Energiministeriet henviser efter henvendelse fra Klimamonitor til, at reglerne for hvornår der skal opsættes solenergi på bygninger hører under Social- og Boligministeriets ressort. Boligministeriet understreger i en mail, at kravet om anlæggelse af solceller gælder, »hvis det er rentabelt«.

Bekymring for ’strategisk renovering’ for at undgå solcellekrav

Bygningsdirektivet påbyder også virksomheder og offentlige myndigheder, der har ikke-beboelsesbygninger på mere end 500 m2, at installere solceller, hvis bygningen gennemgår en ’omfattende renovation’.

En såkaldt omfattende renovation indebærer blandt andet, at 25 procent af bygningens klimaskærm renoveres. Dog kan ejendomsejere muligvis forsøge at snige sig uden om kravet, og det bekymrer Dansk Solcelleforening:

»Vi kan godt bekymre os om, at man kan opdele en renovering strategisk, så den ikke når op til 25 procent af klimaskærmen.«

Derfor foreslår foreningen, at ministeriet implementerer loven, så 25 procents renovering af klimaskærmen beregnes over 24 måneder, hvor sammenhængende renoveringsprojekter indgår i ligningen.

Håb: En anden EU-lov bør gøre solceller på bygninger mere rentable

En forhåbning hos både Dansk Solcelleforening og Ejendom Danmark er, at implementeringen af bygningsdirektivet kombineret med gennemførelsen af EU’s reviderede elmarkedsdirektiv vil bane vej for at gøre energideling fra bygningssolceller mere rentabelt. Den del af elmarkedsdirektivet, som vedrører energideling, skal være implementeret senest i juli 2026.

I et svar til Klimamonitor skriver Klima- og Energiministeriets presseafdeling om elmarkedsdirektivet:

»Ministeriet (…) er i gang med at udmønte retten til energideling af overskudsstrøm på VE-anlæg op til en størrelsesorden af 6 MW via en bekendtgørelse.«

Hos solcelleforeningen venter man, at ministeriet sender bekendtgørelsen i høring, så den kan blive klogere på det specifikke indhold. Imidlertid har foreningen allerede konkrete ønsker i tankerne.

Sekretariatslederen håber, at implementeringen åbner op for, at store virksomheder bliver omfattet af retten til energideling, og at virksomheder kan få rabat på tariffer ved at dele energi.

Birgitte Eskildsen nævner Norge som inspirationskilde for mulig en rabatordning.

»Det kunne være en oplagt vej at gå i Danmark for at fremme lokal optimering og gøre energideling mere rentabelt,« siger hun.

Professor er ikke bekymret for solenergi i Danmark

Trods interesseorganisationernes opråb er Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitets Institut for Bæredygtighed og Planlægning, ikke umiddelbart nervøs for solenergiens udbredelse i Danmark. Han ser renoveringen af bygninger, som et større problem:

»Jeg er ikke så bekymret for, at vi ikke får solceller nok i Danmark. Jeg kunne være meget mere bekymret for, om vi har nok fokus på at få renoveret boligmassen. Der er et meget stort besparelsespotentiale i den eksisterende boligmasse.«

Heller ikke det drastisk dalende tempo for udbygningen af solceller på bygninger skaber uro hos professoren. Dog anerkender han, at et stigende elforbrug kan give behov for flere solceller i fremtiden.

»Det vil være min forventning, at vi frem til 2030 får måske omkring en gigawatt mere, måske halvanden gigawatt mere [fra solenergi]. Det er langt rigeligt. Men efter 2030 skal udviklingen så fortsætte i takt med et større elforbrug,« afslutter Brian Vad Mathiesen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skriver selv i udkastet til bygningsrenoveringsplanen om solceller på bygninger, at »de nødvendige politikker og foranstaltninger er endnu ikke blevet implementeret i den nationale lovgivning.«

Over for Klimamonitor fremhæver ministeriet, at bygningsrenoveringsplanen snart sendes til EU-Kommissionen for kommentarer, hvorefter den endelige plan skal være færdig ved udgangen af 2026. På nuværende tidspunkt indeholder udkastet ikke en forklaring af, hvordan målsætningerne i planen skal opfyldes.

Den endelige plan skal ifølge lovgivningen inkludere policyforslag og tiltag, som underbygger udbredelsen af solceller på bygninger.