Hvilken rolle skal solceller og energiproducerende bygninger spille i fremtidens energisystem i Danmark?
Og hvordan kan de danske virksomheder få del i det internationale boom på solcelleområdet? Solcelleteknologien er i rivende udvikling og er både blevet markant billigere og mere effektiv. Det har betydning for Danmarks fremtidige energisystem, og gør samtidig solceller til et boomende marked på verdensplan. Der er stor efterspørgsel på effektive, arkitektonisk integrerede løsninger og systemløsninger i både danske og udenlandske byer i Europa, USA og dele af Asien. Danske virksomheder har gode forudsætninger for at få del i dette hurtigt voksende marked.
Hvis potentialerne skal indfries, kræver det et fornyet politisk fokus på, hvordan solceller kan indgå i fremtidens energisystem i Danmark, samt bidrage til grøn vækst i kommunerne og den danske eksport af grøn teknologi. Konferencen vil derfor skabe en fornyet debat om, hvilke målsætninger og rammebetingelser, der skal til for at understøtte denne udvikling.
Kom til konference den tirsdag den 26. september 2017 i Biografteatret på Nationalmuseet.
Konferencen præsenterer den nyeste erfaring fra danske solcelleprojekter, en ny analyse fra DAMVAD Analytics og en ny rapport fra Aalborg Universitet.