Dansk Solcelleforening har afgivet høringssvar til Energinet fredag den 11. marts 2022.
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energinets tarifmetode for ændret tarifbetaling.
Dansk Solcelleforening mener grundlæggende Energinet har anmeldt en fornuftig metode. Analysegrundlaget vurderes dog at være noget konservativt i forhold til den forventede udvikling.
Bagatelgrænse
Energinet har fastsat en bagatelgrænse på 50 kW til betaling af tilslutningsbidrag til transmissionsnettet. Mindre produktionsanlæg i kundekategorierne Bhøj, Blav og C genererer ikke nogen nævneværdige forskelle i omkostninger til udbygning af transmissionsnettet, da produktionen af elektricitet vil blive absorberet i distributionsnettet.
Ifølge Dansk Solcelleforening bør metoden derfor opdateres, så kun kundekategorierne Ahøj+, Ahøj, Alav betaler tilslutningsbidrag til transmissionsnettet.
Særtilfælde i forbindelse med betaling for tilslutning
Det fremgår ikke tydeligt af anmeldelsen, hvordan situationer, hvor C ligger meget langt fra anlægget, skal håndteres. HVIS C ligger afstand fra A->B + den gennemsnitlige afstand til en central transmissionsstation = 31,6 km, ligger Energinet op til, at anlægsejer skal etablere den fulde forbindelse.
Energinet har tilkendegivet, at såfremt der etableres en station med mulighed for tilslutning af flere kunder, vil denne være inkluderet i standardbetalingen. Dette bør tydeliggøres i metoden.
I forhold til opkrævning af betaling i særtilfælde for tilslutning mener vi ikke at antagelserne i alternativ 3 er helt effektive. Det er helt normal praksis for tilslutninger i distributionsnettet, at tilslutningspunktet etableres uden afbryder, og at måleudstyr placeres på anlægsejerens ejendom med aftale om adgang. Denne praksis bør Energinet også kunne anvende. Herved undgås
omkostningerne på de 20 mio. kr. til etablering af station i nærheden af anlægget.
Antagelserne for Alternativ 3 bør opdateres og metoden konsekvensrettes. Grundlæggende
bør alternativ 1 og alternativ 3 have samme omkostninger. Den eneste forskel er ejerskabet.
I forhold til betalingen ved alternativ 3, bør en andel af omkostningerne til kablet fra C->A være inkluderet i standardbetalingen, hvorfor der bør fastsættes et tillæg til standardbetalingen, som er prisen for tilslutningsanlæg A->B. Det må så være op til en aftale mellem anlægsejer og Energinet, om det er alternativ 1 eller 3, som etableres. Ved valg af alternativ 1, ejer anlægsejeren tilslutningsanlægget A->C og afholder alle omkostninger hertil.
Metoden bør opdateres således at Energinet er forpligtet til at etablere alternativ 3, hvis ikke det aftales at etablere alternativ 1. Betaling for Energinets fremføring af tilslutningsanlæg bør udgøre standardbidrag + omkostninger for tilslutningsanlæg med længden A->B.
Geografisk differentierede tilslutningsbidrag
Dansk Solcelleforening vurderer ikke, at der er et tilstrækkeligt analyse- og beslutningsgrundlag for modellen, og derfor foreslår vi at justere den, således elementet vedrørende geografisk differentierede tilslutningsbidrag udgår.
Dansk Solcelleforening undrer sig over at relevante og berørte aktører ikke på nogen måde har været inddraget i fastsættelse af metoden for indfødningstariffer.
Vi mener heller ikke at konsekvenserne ved den foreslåede tarifering er belyst tilstrækkeligt. Alt andet lige må lokalt produceret elektricitet være det mest gavnlige for forbrugskunderne, da elektriciteten alternativt skal importeres fra nabolande med højere tarifomkostninger for forbrugskunderne til følge. Priselementer, som pålægges producenter, kan påvirke konkurrenceevnen. Derfor bør metoden udarbejdes under hensyntagen til producentbetalingen i nabolandene.
Dansk Solcelleforening mener samlet set, at anmeldelse af metoden bør udskydes til, at der foreligger et bedre analyse- og beslutningsgrundlag.
Download høringssvar