Del Artikel
Twitter
Facebook
Linkedin
Kopier LinkDansk Solcelleforening har afgivet høringssvar til Energistyrelsen tirsdag den 22. august 2022 om supplerende høring over lovforslag om ændring af lov om elforsyning, der vedrører VE-egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2023.
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med supplerende høring af udkast til yderligere ændringer af lov om elforsyning (Journalnummer 2022-796).
Dansk Solcelleforening mener at VE-egetforbrug rummer mange muligheder og bakker op om at egenproducenter skal have en endnu mere central rolle i den grønne omstilling fremover. Vi ser positivt på initiativet, der præciserer reglerne for VE-egenforbrugere og interne net i produktionsleddet i elforsyningsloven. Det kan bidrage til at skabe øget klarhed om gældende regler, som kan bidrage til at
fremme samordning af produktion og forbrug. Dansk Solcelleforening mener det giver mening at producere strømmen, hvor den bruges. Det sparer nettab i forbindelse med transport af strøm og aflaster det kollektive elnet, så der kan indpasses en øget mængde VE i elnettet.
Præciseringen af VE-egenforbrugere og interne net vedrører mange af vore medlemmer, og derfor tager vi naturligvis gerne del i det videre arbejde på området.
Definition af VE-egenforbrugere
Som udgangspunkt mener vi det er rigtig godt at VE-egenproducenter defineres i elforsyningsloven.
Imidlertid mener vi at der er tale om en for snæver definition. Ifølge definitionen producerer VE-egenforbrugere selv strømmen til sit eget forbrug. I den nye producentbetaling anmeldt af GreenPower Denmark og godkendt af Forsyningstilsynet anvendes betegnelsen ”producenter” da også i meget
bred betydning. Betalingselementerne er ikke begrænset til rene produktionsanlæg i deres anvendelse. Det nye betalingsdesign omfatter alle kunder, herunder egenproducenter, der ønsker et indfødningsomfang til elnettet.
I elforsyningsloven defineres VE-egenforbruger til forskel fortrinsvis som elkunde og ikke som egenproducent. Samtidig afviger den foreslåede definition i elforsyningsloven fra definitionen af egenforbrugere i VE-II direktivet. Det åbner for forskellige fortolkninger af VE-egenforbrugere og kan give anledning til forvirring, og i yderste konsekvens være problematisk for VE-egenproducenters retsstilling.
Derfor anbefaler vi at egenproducenters retsstilling som følge af at blive defineret som egenforbruger, fortrinsvis elkunde i elforsyningsloven, bør undersøges nærmere, inden et endeligt forslag fremsættes for Folketinget.
Det fremgår ikke af elforsyningsloven og bemærkningerne til de supplerende ændringer til ændring af lov om elforsyning, hvad der præcist definerer én elkunde. F.eks. er det uklart om VE-egenforbrugere kan agere i fællesskab af erhvervslejemål og boligforeninger.
Definition af elkunder
For nuværende er det som nævnt uklart hvad der definerer en elkunde. Det er nødvendigt at få præciseret de forskellige kategorier af elkunder, så der er klarhed over rettigheder og pligter for de forskellige kategorier.
Tarifering af VE-egenproducenter/forbrugere
Gældende lovgivning opkræver rådighedsbetaling- og rådighedstarif af VE-egenforbrugere. Rådighedstariffen pålægges egetforbrug og betales til netselska-berne, for at stille elnettet til rådighed. Dansk Solcelleforening har gennem lang tid arbejdet for en afskaffelse af rådighedstariffen og rådighedsbetalingen, som hverken er omkostningsægte eller objektiv. Af bemærkningerne til lovforslaget på side 8 fremgår imidlertid, at der kan gælde andre tariffer for VE-egenforbrugere i fremtiden (som følge af rådighedstariffens ophør i 2023).
Dansk Solcelleforening mener egenproducenter/forbrugere skal friholdes for omkostninger af den strøm de selv producerer og forbruger, og bør derfor kun tariferes for anvendelsen af det kollektive elnet som øvrige forbrugere og producenter. Andet vil være i strid med VE-II direktivets art. 21, stk. 2,
der siger at VE-egenforbrugere ikke skal være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer og netgebyrer, som ikke afspejler omkostningerne i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet. Dansk Solcelleforening anerkender, at egenproducenter/forbrugere skal bidrage til de meromkostninger, som de giver anledning til i elnettet, men henleder samtidig opmærksomheden på, at den decentrale produktion har elementer, der understøtter elnettets effektivitet og aflaster det i forvejen hårdt trængte elnet. Samordning af produktion og forbrug sparer derudover betydelige nettab alene fordi transportvejen er reduceres.
Tredjepart
Ifølge VE II-direktivets artikel 21, stk. 5 kan VE-egenforbrugeres anlæg ejes af tredjepart eller forvaltes af tredjepart.
Dansk Solcelleforening mener også muligheden for tredjepartsejerskab skal skrives ind i elforsyningsloven, så rettigheder for tredjepartsejerskab- og forvaltning præciseres i forhold til VE-egenproducenter/forbrugere.
Ifølge gældende lovgivning gribes solcelleanlæg af bygningens pant, når anlægget er tilsluttet bygningens strømforsyning, som det i overvejende grad er tilfældet. Det er problematisk for tredjepart, når anlægget skal finansieres.
Derfor mener Dansk Solcelleforening, at der skal skabes mulighed for særskilt pant af solcelleanlæg, så de nuværende barrierer for finansiering af solcelleanlæg for tredjepart ryddes af vejen.
Interne elektricitetsforbindelser
Dansk Solcelleforening ser som udgangspunkt positivt på, at etableret praksis for interne net skrives ind i elforsyningsloven med definitionen af en intern elektricitetsforbindelse som: En elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.
Energistyrelsen ligger ikke op til en egentlig ansøgningsproces for interne elektricitetsforbindelser, men derimod netselskaberne der skal gøre opmærksom på, hvis krav og kriterier ikke er opfyldt.
Dansk Solcelleforening anbefaler at der etableres en tydelig tredjepart uafhængig klagemulighed ved Energistyrelsen i tilfælde af tvister mellem egenprodu-cent/forbruger og netselskab. Definitionen af interne elektricitetsforbindelser rejser naturligt spørgsmålet om afstanden mellem forbrug og produktion, som bør præciseres nærmere. På samme vis bør ’lokalitet’ og ’nærmere afgrænset område’ beskrives nærmere.