Høringssvar til bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen m.fl. og bekendtgørelse for supplerende bestemmelser til nødforordningen for fremskyndelse af vedvarende energi
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring over ændring af bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen m.fl. og BEK for supplerende bestemmelser til nødforordningen for fremskyndelse af vedvarende energi (herefter bekendtgørelsespakken).
Dansk Solcelleforening ser det som positivt, at VE III direktivet viderefører nødforordningens bestemmelser fsva. frister for VE-tilladelse. Det forkorter frister og bidrager til nødvendige præciseringer i sagsbehandlingen, f.eks. at solceller på kunstige konstruktioner er undtaget for VVM. Samtidig ser vi det som godt, at der indføres en indberetningspligt til Energistyrelsen som kontaktpunkt om sagsbehandlingstider, så der etableres gennemsigtighed i myndighedernes VE-sagsbehandlingstider.
Definition af VE-tilladelse
Danmark følger tilsyneladende ikke nødforordningens definition af tilladelsesprocessen, der i forordningens art. 2, stk. 1 også omfatter tilladelser til nettilslutning. Ifølge Energistyrelsen er nettilslutning ikke en del af VE-tilladelsesprocessen, da den i juridisk forstand ikke skal forstås som en tilladelse, men som en aftale mellem to parter. Fra de danske myndigheders side defineres VE-tilladelsesprocessen på den måde snævert og er projektafgrænset i implementeringen af VE III direktivet. Det står imidlertid ikke mål med intentionerne i EU’s nødforordning om at accelerere VE-udbygningen ved at tænke nettilslutning ind som en del af VE-tilladelsen. Det ser vi i branchen som problematisk særligt fordi lange sagsbehandlingstider for nettilslutning er et stort issue for branchen, og ofte forsinker VE-udbygningen.
Fremskyndelse af net og lagring
Ifølge art. 15 e i VE III direktivet kan medlemslandene fremskynde og fremme net og lagring, der er en afgørende forudsætning for at VE kan nettilsluttes. Der er tale om en frivillig bestemmelse med implementeringsdeadline den 1. juli 2024, som man fra dansk side har valgt at følge. Med L165 er den nødvendige lovgivningsmæssige hjemmel etableret, som forventes stemt igennem den 4. juni 2024 i Folketinget. Det indebærer en bred bemyndigelsesbestemmelse til klimaministeren.
I klimaministerens kommentarer til betænkning afgivet af KEF-udvalget den 23. maj 2024 fremgår det imidlertid, at det i første omgang er transmissionsnettet og de større projekter, der gives prioritet i forhold til fremskyndelse af net og lagring.
Dansk Solcelleforening mener at prioriteringen af transmissionsnettet er for ensidigt, og vil appellere til, at opmærksomheden også rettes på udbygningen af distributionsnettet, hvor branchen også oplever uforholdsmæssig lange sagsbehandlingstider for nettilslutning, ofte begrundet i, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i elnettet.
Regeringen har i sin solcellestrategi netop understreget vigtigheden af, at alle potentielle arealer skal i spil. En væsentlig forudsætning herfor er udbygning af netkapacitet på alle niveauer, og derfor kan det undre, at fremskyndelse af net- og lagring ikke også omfatter distributionsnettet. Det bliver ikke mindre relevant i lyset af elektrificeringen, udbredelsen af varmepumper og elbiler de kommende år.
Samtidig fremgår det af EU’s nødforordning, at bygninger og kunstige konstruktioner, herunder egenforbrugere, skal prioriteres i VE-udbygningen, fordi solceller her er hurtige at installere og kan bidrage til at accelerere VE-udbygningen.
Endelig er det bekymrende at indholdsdelen, der vedrører fremskyndelse af net og lagring, bliver hastet igennem uden involvering af relevante stakeholdere og beslutningstagere.
Udpegning af områder til fremskyndelse af VE
Dansk Solcelleforening er enig i, at der skal etableres flere tiltag, der accelerer udbygningen med VE. Derfor er vi i udgangspunktet også positivt stemt overfor ideen med udpegning af fremskyndelsesområder til VE. Solcellebranchen mener, at der skal udpeges nye arealer, hvor tilladelsesprocesser accelereres, for at realisere de politiske mål, andet vil være for uambitiøst. Nye arealer til fremskyndelse af
VE kan f.eks. være VE-projekter langs motorveje og jernbaner, der kræver en tæt koordination på tværs af kommunale grænser, for at lykkedes.
Samtidig kan lavbundsjorde udpeges til fremskyndelse af VE.
Ikke mindst kan særlige kunstige konstruktioner udpeges til VE-fremskyndelses-områder, f.eks. vil det være oplagt at opføre solceller som skygge til parkerede biler ved garageanlæg og større parkeringspladser. Tage på industribygninger kan også udpeges som VE-tilskyndelsesområde. De er alle projekter med en fornuftig projektøkonomi af en vis skala, der samtidig vil bidrage til opfyldelsen af de politiske mål.
Til gengæld fraråder branchen at anvende udpegningen af fremskyndelsesområder til store projekter i det åbne land med nærliggende naboer, da udpegningen af et areal kan få betydning for værdien af nærliggende ejendomme allerede inden man ved, om der vil blive tale om et reelt VE-projekt. Her er det væsentligt at trække på erfaringer fra de utilsigtede konsekvenser af udpegning af de statslige energiparker, der pga. uklare rammevilkår har udskudt kommunale beslutninger og betydet et afventende marked.
Naturhensyn og udbygning af VE
I udgangspunktet er Dansk Solcelleforening af den holdning, at natur, biodiversitet og udbygning af VE ikke er hinandens modsætninger, men kan opfyldes på en og samme tid. DCE har i en ny rapport set nærmere på solcelleparkers betydning for flagermus, som nu er en del af miljøstyrelsens håndbog. Men forskningen på området er indtil videre meget begrænset.
Samtidig er det ikke tydeligt om de afbødende foranstaltninger virker og om det gør en forskel for flagermusene. Så der er i den grad behov for yderligere forskning på området.
Ifølge VE III direktivet og BEK om VE-tilladelsesprocessen mm. §3 er VE-udbygning af væsentlig samfundskritisk interesse. Ifølge §17 i samme bekendtgørelse betragtes drab eller forstyrrelse af arter ikke som forsætligt, når der laves afbødende foranstaltninger. Hvis man ikke har tilstrækkelig viden på området, så kan der laves pilotprojekter og det kan den relevante
myndighed give godkendelse til.
Dansk Solcelleforening appellerer til, at den manglende viden på området ikke bliver et de facto forbud for udbygningen af VE i det åbne land. Branchen opfordrer i stedet til at myndighederne tager initiativ til, at der kommer mere forskning på området, der sætter fokus på effekten af de afbødende foranstaltninger. I mellemtiden har branchen et behov for yderligere guidance og vejledning i, hvad der mere præcist forstås som afbødende foranstaltninger,
så hensynet til naturbeskyttelse og udbygning af VE balanceres på den rette måde.
Overgangsordning for tilladelsesprocesser
Den samlede bekendtgørelsespakke er en udmøntning af VE III-direktivet, der implementerer flere elementer fra nødforordningens bestemmelser, der nu forlænges frem til 1. juli 2025.
Bekendtgørelserne er dermed et sammensurium, der refererer til forskellige EU-lovtekster, der dels har forrang for national lovgivning og dels skal implementeres i national lovgivning. Det gør forståelsen af rammevilkårene for VE-udbygningen meget kompleks. Det bliver ikke mindre komplekst af, at der på tværs af bekendtgørelserne refereres forskelligt til overgangsordninger for anvendelsen af tilladelsesprocessen. Her bør reglerne for overgangsordningen i BEK om kontaktpunkt §26 og i BEK om bygningsreglementet 2018 §2 stk. 2 være i
overensstemmelse med BEK om fastsættelse af supplerende bestemmelser §2, stk 2, så der ikke kan rejses tvivl ved, at reglerne også gælder for igangværende tilladelsesprocesser, der ikke har ført til endelig afgørelse inden den 30. december 2022, hvis det forkorter tilladelsesprocessen. Graden af lovkompleksitet gør, at der er behov for yderligere uddybning af gældende regler, og derfor vil Dansk Solcelleforening appellere til, at Energistyrelsen udarbejder en vejledning
og evt. en Q&A, der mere lavpraktisk kan være retningsgivende for forståelsen af gældende regler fsva. kontaktpunkt og tidsfrister for tilladelsesprocessen m.fl. til brug for små som store virksomheder.